Pre-loader

Styling & Trends | Konfirmationskjoler

FASHION TRENDS 2022

White and More kollektionen 2022 er designet med fokus på de trends og tendenser, der ses i modebilledet lige nu. I 2022 kan man også forvente at se mange af de tendenser 2021 bød på. Vores 2022 styles er designet i en vision om at udfordre det traditionelle konfirmationslook, igennem farver, strukturer og volumen. Kollektionen skal inspirere til at turde, og tænke ud af boksen. 

Lilla

Farver bliver mere tydelige i modebilledet, også i konfirmationsmoden. Mange vælger ikke bare en traditionel hvid kjole længere, men i stedet en lys pastelfarve for at give kjolen lidt kulør. Lilla er en af de trendfarver vi kommer til at se mere til i 2022 og derfor er 2022 kollektionen også inspireret af netop denne farve. White and More har haft fokus på at imødekomme konfirmanden, med sine nytænkende og udtryksfulde designs, hvor man nemt kan udtrykke sin egen stil.

Volumen

Volumen er en trend der fortsat vil blive set i 2022. Det kommer til udtryk igennem kjolernes krop og de store pufærmer der er gennemgående på mange af de nye designs. De store 80’er inspirerede pufærmer giver et super smukt og elegant look, og så er de gode til at fremhæve andre detaljer. Fx er de gode til at fremhæve en flæse nederst på ærmet ved at indsætte et bånd som strammes ind.
Den voluminøse krop er med til at skabe blikfang og gør samtidig kjolen super behagelig at have på.

Strukturer

Designerne er gået tilbage i tiden, og har fundet inspiration fra 60’ernes strukturer. Gamle strukturer er tænkt ind i nye designs, samt antikke og larmende kvaliteter er taget i brug for at skabe et design, der er mere iøjefaldende. Der er gjort op med det traditionelle, og designene er lavet mere cool og larmende. Der er blevet tilføjet mere shine til kjolerne, og de er blevet mere pyntede og detaljerede. Kjolerne er designet med en mere skulpturel form for at skabe et nyt og dynamisk udtryk.

I den nye kollektion er det særligt Flora kjolen, der er inspireret af denne populære trend med sin smukke struktur, der giver en masse blikfang.

Scrunchies

Scrunchies har længe været moderne og bliver ved med at være et hit i modebilledet i 2022.
De er ideelle til at spice dit outfit op, enten til styling af hår, da de ikke skader eller ødelægger håret. De kan også bruges som en fin accessory, der kan pynte rundt om håndleddet. Derfor er denne tidsløse klassiker nu blevet en del af White and More kollektionen 2022. De kommer til at kunne fås i forskellige farver og mønstre så de kan matches med de andre nye designs.

 

White And Mores kollektioner af konfirmationstøj er designet med et fashion twist og med fokus på, at du kan være tro mod din egen stil og føle dig godt tilpas på den store dag.

Vi anvender cookies til at give dig den bedste personlige oplevelse på whiteandmore.dk samt til analyse og annonceringsmæssige formål. Ved fortsat at browse på webshoppen accepterer du vores brug af cookies. Du kan altid trække din accept tilbage ved at slette vores cookies i din browser.

Læs mere HER!
Pre-loader